Nyt fra Hjernehjælperne

Her kan du læse vores nyheder

September

Lige ud og frem

Billeder fra foredraget "LIGE UD OG FREM - Hvad sker der, når alt bliver slukket i din krop – og hvordan tænder du den igen?" ved direktør, forfatter og foredragsholder Henrik From.


Den 29. september 2026 havde Hjernehjælperne Næstved den store glæde at byde velkommen til Henrik From og fysioterapeut Rasmus Borgberg fra Apofysio. Det blev en eftermiddag, der både rørte, inspirerede og gav stof til eftertanke.

Henrik delte sin personlige historie med en autenticitet og et nærvær, der ramte os alle. Han formåede at balancere alvoren med et strejf af humor, og hans fortælling om livet efter en hjerneblødning satte ord på både tab, håb og den lange vej tilbage mod et nyt ståsted i livet.

Rasmus supplerede med faglige perspektiver på træning, fysiologi, motivation og målsætning – og sammen skabte de en stærk kombination af personlig erfaring og professionel indsigt.

En sand inspiration for både ramte, pårørende og fagpersoner.

Ønsker du at være frivillig?

Kunne du tænke dig at blive en del af Hjernehjælpernes frivillige arbejde? - Og være med til at støtte vores arbejde til fordel for hjerneskaderamte og deres pårørende?

I takt med Hjernehjælperne fortsætter med at vokse - og med ambitionerne om, at gøre Hjernehjælperne til et nationalt initiativ begynder vi at mangle frivillige hænder! Hvis du drømmer om at gøre en forskel for andre og har overskud til at bidrage med frivilligt og meningsfuldt arbejde, hvad enten du er hjerneskaderamt, pårørende, fagperson, studerende eller bare interesseret i at støtte - så læs gerne her!

Skanderborg

SkanderborgLiv har netop skrevet denne fine artikel om Hjernehjælpernes første foredrag i Skanderborg. 

Læs artikel her!

Foredragsholder og medstifter af Afasi-gruppen Kenneth Bremer.

Skanderborg

Hjernehjælpernes nye lokalafdeling i Skanderborg afholder sit første foredrag! 

Foredraget "NÅR SPROGET GÅR I STYKKER - EN EFTERMIDDAG OM AFASI" afholdes torsdag d. 24. sept. 2026 kl. 15.45 - 17.30 på Hørning bibliotek.

Deltagelse er gratis og alle er velkomne!


Ved foredraget kan du møde Nicole Helmer-Nielsen som er audiologopæd og konsulent i Hjernesagen. Hun fortæller om de kommunikationsvanskeligheder, der kan opstå efter en hjerneskade. Hun forklarer, hvad afasi, dysartri og kognitive kommunikative vanskeligheder er og hvordan de kan påvirke hverdagen. Du får konkrete råd til, hvordan kommunikationen kan støttes, og hvordan både personer med kommunikationsvanskeligheder og deres pårørende kan gøre samtaler lettere og skabe bedre kontakt og forståelse.

Desuden kan du møde og opleve Kenneth Bremer og hans personlige fortælling. Kenneth er foredragsholder og medstifter af Afasi-gruppen. Efter en blodprop og et hjertestop mistede Kenneth blandt andet evnen til at tale sine fire sprog. I dag fortæller han om livet før og efter hjerneskaden, om genoptræningen og om at finde en ny vej i livet. Han deler sine erfaringer med at genopbygge sprog, hverdag og livskvalitet. Med ærlighed, humor og håb fortæller han om de udfordringer, han har mødt, og om det, der har hjulpet ham videre.


Tilmeld dig nemt til foredraget her!

Næstved

Lige ud og frem


Hvad sker der, når alt bliver slukket i din krop – 

og hvordan tænder du den igen?

 

Kom og oplev et inspirerende foredrag med direktør, forfatter og foredragsholder Henrik From!

Omkring 125.000 personer i Danmark lever med følgerne efter en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Henrik From er en af dem! I foredraget deler han sin personlige historie om pludselig at miste fodfæstet i livet – i forhold til arbejde, familieliv og identitet. Han fortæller om at håndtere angst, kontroltab og sorgen over det liv, der ændrer sig.
Samtidigt sætter han fokus på vejen videre: hvordan man kan finde nye strategier, genopbygge hverdagen og tage aktivt livtag med livet igen.
Henriks fysioterapeut, Rasmus Borberg, deltager og bidrager med faglige perspektiver på rehabilitering.

Foredraget afholdes Symfonien (Festsalen), Enggårdsvej 1, 4700 Næstved.

TIRSDAG DEN 29. SEPTEMBER 2026 KL 15.45 – 17.30. 

Deltagelse er gratis og alle er velkomne! 

Tilmeld dig her!


Pårørendegrupper opstartet i Næstved

Nåede du ikke med til vores opstartsmøde for pårørendegrupper i Næstved? Så kan du nå det endnu. Kontakt gruppeleder Birgit Schou Tvenge på mail: bst@hjernehjaelperne.dk

Læs mere om vores pårørendegrupper under fanen For pårørende!

August

Næstved

Rod i Naturen 

 ROD I NATUREN – Berolig dit nervesystem og styrk din mentale udholdenhed! 

Vi inviterer d.25.08.26 til en inspirerende eftermiddag med Katrine Diduch, naturterapeut, lærer og cand.pæd., samt stifter af "Rod i Naturen". 

Katrine brænder for at gøre naturen til en enkel og tilgængelig resurse for vores mentale sundhed — og denne dag dykker vi ned i, hvordan naturens små øjeblikke kan skabe ro i nervesystemet. 

Med udgangspunkt i Katrines egne erfaringer og viden om nervesystemet sætter hun fokus på, hvordan alt fra vindens susen til skovbundens dufte kan give ro, nærvær og mental genopladning. Du får konkrete idéer til, hvordan små naturglimt i hverdagen kan styrke din mentale udholdenhed — helt uden store ekspeditioner. Roen findes lige udenfor døren. 


Læs mere om foredraget i denne artikel fra Sjællandske.

Næstved

Hjernehjælperne starter pårørendegrupper op!

En pårørendegruppe er en selvhjælpsgruppe for mennesker, der kan have glæde af at være sammen - og dele fælles synspunkter og tanker om en fælles livssituation. Du kan læse mere om vores initiativ her, hvor du også kan finde vores informationspjece.

Lyder det som noget for dig eller dine pårørende - og er du interesseret i at høre nærmere - så kom til vores til informationsmøde d. 31. august 2026 i Næstved. Det er muligt at møde op uden tilmelding, men for at sikre vi har kaffe nok på kanden, er tilmelding meget påskønnet. 

Du kan nemt tilmelde dig her!



Hjernehjælperne ønsker at være landsdækkende!


Hjernehjælperne har ambitioner om, at blive landsdækkende med mindst én afdeling i hver region inden for de kommende år - med udspring i en bæredygtig model for lokal forankring, frivillig rekruttering og samarbejde med kommuner og rehabiliteringscentre.

Fondsmidler - og vores bagland af frivillige kræfter skal hjælpe os med udbredelsen! 

Hjernehjælperne ønsker at dække hver region med én eller flere enheder, med formålet at ingen borgere skal transportere sig uoverkommeligt langt for at kunne deltage i vores foredrag og have gratis adgang til relevant og brugbar viden inden for hjerneskadeområdet.

Hjernehjælperne tager nu første skridt på vejen i udbredelsen og åbner første nye lokalafdeling i Østjylland!

Hjernehjælperne starter lokalafdeling op i Skanderborg/ Hørning, hvor første foredrag afholdes d. 24. september 2026. Læs mere om foredraget eller tilmeld dig her!

Linda Laursen er lokalformand i den nye lokalafdeling i Østjylland, hvor hun står i spidsen for at sammensætte den lokale bestyrelse og lokale aktivitetsgruppe. 

Ved spørgsmål vedrørende foredrag, bestyrelse eller aktivitetsgruppe tilknyttet Hjernehjælpernes lokalafdeling Østjylland kan der rettes direkte henvendelse til lokalformanden. 

Kontaktoplysninger findes her!

Linda Lauseren, Lokalformand afdeling Skanderborg/ Hørning.

Juli

Sommerferie

I julimåned afholdes der ikke foredrag hos Hjernehjælperne.

Det er allerede nu muligt at tilmelde sig til foredragene på den anden side af sommerferien og frem til juleferien. 

Find alle vores aktuelle foredrag her - hvor tilmelding allerede nu kan foretages.

Juni

Sommerferie

I juni-måned afholdes der ikke foredrag hos Hjernehjælperne.

Det er allerede nu muligt at tilmelde sig til foredragene på den anden side af sommerferien og frem til juleferien.

Find alle vores aktuelle foredrag her - hvor tilmelding allerede nu kan foretages.

Hjerneløbet

Den 4. juni deltog Hjernehjælperne i Hjerneløbet.

Det var en fantastisk dag - og rørende at se så mange mennesker samlet og forenet om et vigtigt formål.

Vi i Hjernehjælperne fik rig mulighed for at netværke og hilse på gode samarbejdspartnere fra både Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen - samt gode venner, nuværende og tidligere kollegaer, skadesramte og pårørende og ikke mindst de mange dygtige fagpersoner fra Forenede Care Neuro.

Alt i alt en fantastisk dag - en stor ros og tak til Forenede Care Neuro, som var arrangører af Hjerneløbet.


Se billeder fra dagen i nedenstående galleri.