Om os

Det frivillige engagement er fundamentet i Hjernehjælpernes arbejde. Vi er en frivillig forening bestående af fagpersoner inden for neurorehabilitering – Hjernehjælperne er dermed ikke en patientforening. Vores arbejde udspringer af et fælles fagligt ønske om at styrke viden, forståelse og kvaliteten af indsatser for hjerneskaderamte borgere og deres pårørende.

Hjernehjælpernes aktivitetsgruppe består af fagpersoner med speciale inden for hjerneskade-rehabilitering. Gruppen rummer kompetencer inden for ergoterapi, fysioterapi, pleje, logopædi, neurooptometri og socialrådgivning, med repræsentation fra både kommunalt, regionalt og privat regi. Denne brede faglige sammensætning sikrer et stærkt netværk og et indgående kendskab til borgere og patienters behov — fra den akutte fase til den vedligeholdende.

Alle medlemmer af aktivitetsgruppen arbejder frivilligt ved siden af deres professionelle virke. Det betyder, at de hver dag står i praksis med hjerneskaderamte borgere og patienter, hvilket giver en dyb indsigt i, hvad der fylder hos den enkelte og deres pårørende. Denne indsigt vægtes højt, når vi udvælger foredragsholdere og planlægger vores aktiviteter.

Find HjernehjælperneFacebook og følg med i vores nyheder. 

Formand Hans Henrik Hjorth, samt tre repræsentanter fra Hjernehjælpernes aktivitetsgruppe, fra venstre: Line fysioterapeut, Mette ergoterapeut og Julie ergoterapeut.

Foreningens baggrund

Initiativtager og formand Hans Henrik Hjorth blev selv i sommeren 2023 ramt af en blodprop i hjernen. Hans Henrik Hjorths familie reagerede øjeblikkeligt på de første symptomer på blodproppen, hvorefter familien oplevede en hurtig og effektiv indsats fra systemet. Lige fra den paramedicinske indsats, til scanning på Roskilde Sygehus og efterfølgende fjernelse af blodproppen på Rigshospitalet. Herefter startede den videre behandling og genoptræning på Slagelse Sygehus og efterfølgende rehabilitering på Center for Neurorehabilitering i Næstved.

Efter endt regional behandling fortsatte Hans Henrik Hjorth sin videre rehabilitering i kommunalt regi på henholdsvis Hjerneskade Centeret - og VISP (videnscenter for specialpædagogik) i Næstved. Alt dette har været medvirkende til, at Hans Henrik Hjorth kom godt igennem sit forløb og nu i dag har en velfungerende og meningsfuld hverdag – med en vilje og et overskud til at oprette en ny frivillig forening Hjernehjælperne.

Hans Henrik Hjorth oplevede, til trods for sit gode forløb gennem systemet, at føle sig for tidligt sluppet og med en fortsat følelse af at mangle de sidste råd og vejledning til at føle sig helt tryg i sin nye hverdag. Og netop denne oplevelse var én af de primære baggrunde for oprettelsen - og idéen bag Hjernehjælperne.

Igennem foredrag forsøger Hjernehjælperne derfor at give hjerneskaderamte og deres pårørende et rum med fokus på små og store udfordringer i hverdagen, som livet med en hjerneskade kan medføre, samt praktiske råd, vejledning og en støttende hånd gennem systemet, både under - og efter, at systemet har sluppet sit tag.

Dertil har Hans Henrik Hjorth, som tak for sin gode oplevelse i sundhedsvæsnet, ønsket at give tilbage til de mange behandlere der hver dag gør en kæmpe indsats for at hjælpe hjerneskaderamte tilbage til en meningsfuld hverdag. Hvorfor Hjernehjælpernes foredrag, udover at henvende sig til de hjerneskaderamte og deres pårørende, også har til formål at oplyse behandlere i systemet om den reelle hverdag efter en hjerneskade, samt skabe et grundlag for konstruktive faglige diskussioner og vidensdeling på tværs af fag og sektorer, der alle kommer de hjerneskaderamte til gode.



Foreningens aktivitetsgruppe

Hjernehjælpernes aktivitetsgruppe er bestående af fagpersoner, alle med speciale inden for hjerneskadeområdet. Gruppen er blandt flere bestående af:

Line Røstad, fysioterapeut.

Mette Dahl Johansen, ergoterapeut.

Christina Folkmann Hansen, privatpraktiserende ergoterapeut (neuropeut.dk).

Julie Hartvig Lind, ergoterapeut.

Birgit Schou Tvenge, Social formidler og socialfaglig coach.

Karen Sørensen, Centerleder ViSP, Kommunikationscenter Faxe, Vordingborg, Næstved.

Rosa Fuglsang, fysioterapeut.

Susan Münster-Swendsen, ergoterapeut.

Christina Maglekjær, neurooptometrist.

Ulla Christiansen, Souschef på ViSP Kommunikationscenter.

Heidi Marie Jacobsen, afdelingsleder, Centre for Hjerneskade og Neuropædagogik.


Foreningens bestyrelse

Hjernehjælpernes bestyrelse er bestående af:

Formand: Hans Henrik Hjorth (Tidl. Adm. Direktør.)

Næstformand og webmaster: Julie Hartvig Lind (ergoterapeut, Center for Neurorehabilitering Næstved)

Kasserer og administration: Henrik Rasmussen (Tidl. Forsikringsdirektør)

Bjarne Rasmussen (Tidl. Ledende overfysioterapeut)

Jan Jensen (Journalist)





Tak!

Vores arbejde ville ikke være muligt uden opbakning fra vores medlemmer, hjerneskaderamte borgere og pårørende, virksomheder, foreninger og fonde. Takket være den brede opbakning og støtte er det muligt for os at gennemføre 9 årlige gratis foredrag til fordel for hjerneskaderamte.

Hjernehjælperne samarbejder med alle relevante foreninger og institutioner.


Hjernehjælperne samarbejder bl.a. med følgende:



Hjernehjælpernes ambassadører:


  • Carsten Rasmussen, forhenværende borgmester og byrådsmedlem (S) i Næstved Kommune.
  • Karin Riis Jørgensen, EU parlamentariker (V) og stifter af foreningen 7 LIV.
  • Tine Bay, forfatter og funktionel hjernetræner.
  • Rikke Schmidt Kjærgaard, Ph.d. og adm. direktør Videnskabsklubben.